om os
MARSELISBORG blev etableret i 2002 og har til formål at understøtte sammenhængen mellem staten, kommunerne og virksomhederne gennem følgende forretningsområder:
Vores anden aktørvirksomhed, Work & Life, der samarbejder med virksomheder omkring rekruttering, fastholdelse og outplacement og som samarbejder med jobcentrene, der henviser deres ledige og sygemeldte borgere til Marselisborgs indsatscentre. Work & Life har som primære motivation at understøtte virksomhedernes rekrutteringsbehov og samtidig gøre en forskel for borgere uden for arbejdsmarkedet. Derfor arbejder vi målrettet med at styrke borgernes reelle kompetencer, mestringsstrategier og selvværd, så forandringerne kan fastholdes og bliver varige i det enkelte menneskes liv.
Vores konsulentvirksomhed – Consulting, som leverer arbejdsmiljørådgivning til private- og offentlige virksomheder samt øvrige konsulentydelser med fokus på sammenhængen mellem offentlige myndigheder og virksomhederne. Consulting er specialiserede i strategi- og organiseringsudvikling, analyse og evalueringer samt kompetenceudviklingsforløb, hvor kerneopgaven er i fokus.
Vores IT-virksomhed som udvikler proces- og ledelsesværktøjer til private- og offentlige virksomheder. Bl.a. er IT specialiseret i redskaber, der skaber procession i indsatsen for diverse borgergrupper (ledige, sygemeldte og udsatte borgere) samt at styrke den virksomhedsrettede indsats i jobcentrene.
De tre forretningsområder giver os en konkurrencefordel, fordi vi kan hjælpe en virksomhed eller en offentlig organisation med en problemstilling, hvor vi både leverer analyse- og udviklingsprocesser via Consulting, bidrager med faglige konsulenter og varme hænder fra Consulting opbygget på en digital platform via IT. Derfor samarbejder årligt med 60-70 kommuner, mere end 3000 private virksomheder og flere styrelser og ministerier.
Marselisborg er en del af Dansk Generationsskifte https://danskgenerationsskifte.dk/. Jens Heimburger er virksomhedens bestyrelsesformand.
NYT OPKØB AF CARELINK
MARSELISBORG er en del af Carelink Gruppen, der er Danmarks størstes private udbyder af velfærdsydelser inden for social-, sundhed og beskæftigelsesområderne, der nu også overtager den førende socialpædagogiske virksomhed VIDAR ApS.
MARSELISBORG Family har i en årrække foretaget børnefaglige undersøgelser for en lang række kommuner og foranstaltet støtte til familier i eget hjem, ligesom MARSELISBORG Work & Life i mere end to årtier har hjulpet udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet.
”Målet for os er at få mor og far tilbage på arbejde, de unge i fritidstilbud og børnene tilbage i skole. Vi tror at den nye endnu bredere vifte af muligheder i samme organisation vil få flere børn og voksne tilbage på sporet”, siger Brian Rosenberg, Koncern CEO i Carelink Gruppen.
I Carelink Gruppen vil vi gå forrest og sætte en ny standard for socialt arbejde. Det kræver at vi kan tiltrække de bedste medarbejdere, som vi løbende efteruddanner, ligesom vi vil være de bedste til at dokumentere værdien ved vores indsatser”, siger Søren Dinesen, Koncern COO i Carelink Gruppen.
For nærmere information kontakt:
Søren Dinesen
CEO & Partner
Tlf.: 20223791
sd@marselisborg.org